Har du gået og leget med tanken om at blive fodboldtræner i din lokale klub, er det da bare med at kaste dig over det. Der er brug for mange trænere landet over, og der er sikkert også brug for en til i din klub.
Husk at det er børn, du træner
For det første er det vigtigt at huske på, at det er børn, du træner. Der er nogle trænere, der har det med at gå lidt for professionelt til opgaven som træner, og dermed vælger at træne et hold med unger som var de i Superligaen.
Der må gerne være plads til ambitioner, og nogle af børnene kommer også for at blive bedre. Men langt størstedelen går til fodbold for at have det sjovt. Så hold fokus på at have det sjovt først og fremmest, når du vælger at blive fodboldtræner.
Vær forberedt
Dernæst kan det være en rigtig god idé at sørge for at være godt forberedt, når du møder op til træning. Det er klart, at med de få penge der er i det, er der ikke plads til at bruge alt din tid på forberedelse, men det nytter heller ikke noget, hvis du som træner dukker op til en træning uden at have en idé om, hvad I skal lave i dag.
Så udvælg gerne nogle øvelser hjemmefra, så du er helt klart over, hvad dagens træning skal bruges på. Så bliver det også en bedre træning for ungerne.
Få dig en medhjælper
Hvis det kan lade sig gøre, kan det være en god idé for dig at få en medhjælper, assistent eller hvad vi skal kalde det. Det kan være en anden træner, eller det kan være en ungdomsspiller i klubben, der gerne vil prøve det med at være træner af.
Det er altid nemmere at være mindst to, så du har en at spille idéer og tanker op af, og som kan være med til at hjælpe med det praktiske. Der er meget at have styr på som træner for et hold, og med en assistent, holdleder eller medhjælper har du en, der kan stå for meget af det praktiske, som du måske ikke har tid til.
Comments are closed.